Mixhold
Egnet til hunde, der har gennemført et grundtrænings-forløb
Dette hold er til dig, der har gennemført et forløb med grundtræning, og som godt kunne tænke sig at træne mere – men måske ikke udelukkende vil træne på hverdagskompetencerne.
Lyder det som dig? Så er du landet det rigtige sted!
På dette hold handler det mest af alt om at få lavet noget skøn træning med din hund – det er et hold, hvor vi både vil fokusere på hverdagskompetencerne OG på andre øvelser, som yderligere vil styrke relationen imellem jer – og forhåbentlig rykke jeres arbejde i en positiv retning!
Dette er nok mit mest fleksible holdforløb, da jeg ønsker at træne ting med jer, som vil booste jeres motivation og træningsglæde, mere end at vi arbejder imod at færdiggøre en specifik række øvelser.
Jeg er derfor åben overfor at forme forløbet til netop den gruppe af teams, jeg har med på hvert enkelt forløb.
Et typisk holdforløb når at berøre øvelser inden for emnerne:
- Lineføring
- Impulskontrol
- Belønninger
- Tricks
- Fokus
- Introduktion af en el. flere af de mere komplicerede "lydigheds-øvelser" fx rundt om kegle el. udløb til target
Du kan sagtens tilmelde dig holdet over flere omgange, og derved få vedligeholdt din træning samt arbejde med øvelserne i dit eget tempo.
Let the fun begin!
AKTUELLE mix hold
Til jer, der har gennemført et grundtrænings-kursus hos mig eller lignende træner
- skriv endelig, hvis du er I tvivl om, hvorvidt jeres tidligere trænings-erfaring er passende!
Onsdage 17.30-18.30
Træning hver 2. uge indendørs træning
Hold nr.: MIX-2302
Første træningsdato: 13/09/2023
Lokation: Hundevelfærdscenteret, Bregnerødvej 125, bygning 3 (bagerst) 3460 Birkerød
Alle træningsdatoer: 13/9, 27/9, 11/10, 25/10, 8/11 & 22/11
Backup dato hvis instruktøren må aflyse: 6/12
MAX 4 HUNDE PÅ HOLDET
Holdet bliver først oprettet ved 2 tilmeldte hunde
Hundene skal kunne være i ro omkring andre hunde, da pause-stationerne er forholdsvis tæt på hinanden ved fuldt hold.
1.500 kr. inkl. moms
Prisen inkluderer:
- Træning i lækre indendørs faciliteter, parkering lige til døren og adgang til WC
- Praktisk træning på et lille hold - fokus på, og tid til, hver enkelt hund
- Løbende sparring omkring træningen
- Opsummerende mails efter hver træning med resume af træningen og udførlige beskrivelser af øvelserne
- Syge hunde skal blive hjemme (gælder også for diarré). Ejer kan deltage uden hund.
Praktisk information:
Det forventes at du sætter dig ind i den praktiske information om hundetræning og færden på pladsen.